La Tequila Bar København

LA Tequila Bar i København er en strandbar, hvor festen aldrig stopper, for vi har åbent alle ugens dage hele året rundt. Det, der gør denne bar helt særlig, er musikken, de billige Tequilashots og mangfoldigheden blandt gæsterne. Du går direkte ind i et mix af alt det bedste fra 60’er rock, 70’er disco, 80’er glamrock til 90’er pop og 10 kroners Tequilashots. Her handler det om at give slip på dagens stres og lade festen bruse ind over dig. For uanset om du vil hygge med din kollega i baren eller danse amok med alle dine venner, så er det her baren for dig, der trænger til en fest.


Væggene er malet med varme farver, og rundt omkring hænger der gamle surfboards. Baren er dækket af palmer og bambus, og bag den står surferbartenderne klar til at forkæle dine smagsløg med et glimt i øjet. Der er et stort dansegulv på 1. sal, hvor du kan danse til den lyse morgen, og bliver du tørstig, så er der barer på begge etager, for på LA Tequila Bar vandsmægter ingen. Barkortet finder du i glasrammerne i baren, og her finder du alt fra øl, cocktails og de klassiske drinks fra 90’erne. 

LA Tequila Bar i København holder en fest i hverdagen, hvor de studerende ofte finder vejen til baren, til de billige priser og for at synge lungerne ud til musikken. I weekenden skruer vi aldersgrænsen op til 20+, men priserne og musikken forbliver stort set det samme, så skrål med så højt du kan, for på den her bar er det som at være til den bedste privatfest – uden oprydning og klager fra underboen. 

 

 

Book dit bord gratis her
Download LA Tequila Bars App her